Overnatning i historiske rammer på dansk landevejskro fra 1727
Svogerslev Kro har igennem de sidste mange måneder renoveret og opdateret vores tre værelsesfløje, og nu kan vi endelig byde jer velkommen på Svogerslev Kro.
I en omhyggelig restaureringsproces har vi givet bygninger og værelser et kærligt løft, hvor al sanitet, el og gulv er blevet skiftet. De originale værelser er blevet bevaret, men fremstår nu med moderne opdateringer - alt sammen med stor respekt for stedets historie og ånd.
Nyt kapitel med kro og hotel
Vi er klar til at føre Årets Landevejskro 2024 (kåret af Den Danske Spiseguide) endnu længere og til næste niveau. Vi genopfinder den tradition for hoteldrift, som mange gennem århundreder har nydt godt af.
Efter et bryllup, en festlig aften, en inspirerende konferencedag, eller måske en lang dag udenfor i Fjordlandet, kan du lægge dig til ro og sove dejligt på et af vores værelser eller suiter.
Vores tilbud tæller 9 værelser, 2 juniorsuiter, 1 suite og 1 brudesuite. Så vi har altså værelser til ethvert behov.
Alle værelserne er udstyret med nye king-size senge, har eget bad, trådløst internet, TV og byder på en moderne indretning. Elementer af historie på værelserne er bibeholdt, så den gamle historie kan møde moderne komfort.
Værelserne ligger i vores smukke baghave, hvor æble- og magnoliatræer, den store blodbøg, græsarealer og små hyggelige terrasser skaber rolige omgivelser til fordybelse og afslapning.
Tag en pause fra hverdagens stress og nyd vores dejlige mad, tilberedt med fokus på lokale råvarer og håndværk i topklasse. Oplev lokalområdets betagende natur med naturskønne vandrestier og cykelruter i nærheden.
Hos Svogerslev Kro kan I forvente en uforglemmelig oplevelse, hvor komfort og kvalitet mødes i historiske rammer. Vi ser frem til at byde jer velkommen til en særligt mindeværdig overnatning.
Ønsker du at høre mere? Så skriv til os på [email protected] eller ring på 46 38 30 05.



Ophold på kroen
Vi tilbyder en række forskellige ophold og pakker, som du kan læse mere om her:
